Betjening af konventionelle maskiner

Det kan måske lyde lidt som et flyvsk ord og lidt ophøjet på en piedestal, når man kalder noget for konventionelle maskiner, for man kunne måske mere kalde dem for almindelige eller genkendelige maskiner.

For hvis du kigger omkring i det danske landskab fra markenerne, værkstederne, smedjerne, industrihallerne med videre, så finder du mange slags forskellige, såkaldte konventionelle maskiner at gøre godt med.

Det vil faktisk sige især de maskiner, som du kan se for dig, når man taler om de forskellige arbejdsområder, hvor det i landbruget kan være en majetærsker, i smedjen kan det være en blæsebælg, og i et værksted kan det være en vinkelsliber for eksempel.

Således er konventionelle maskiner mange forskellige størrelser, der kan være alt fra nogle, man kan styre med en enkelt hånd til at være nogle større anordninger, man ligefrem skal sætte sig ind i for at betjene – og måske endda have kørekort til.

Nogle af maskinerne skal man bruge det meste af en arbejdsdag, hvorfor man næsten kan kalde det for ens andet hjem, mens andre er så uundværlige, at de erstatter flere menneskers indsats, som så kan bruges andetsteds, mens maskinen så kan arbejde meget mere effektivt, end de menneskers ellers ville kunne.

Ja, på nogle arbejdspladser har man næste svært ved at forestille sig, hvordan arbejdspladsen ville se ud uden denne maskine, selvom der måske er enkelte medarbejdere tilbage, som synes, at tiden var noget bedre, før der kom et indtog af så mange maskiner.

Dog kan man ikke komme udenom, at de her konventionelle maskiner bliver der ved med at blive udviklet på, så de kan erstatte de gamle udgaver, og man kan få indført nogle, der er mere effektive, holdbare og brugbare i længden.

Man kan ikke stoppe indførslen af de her maskiner, men der er heller ikke noget at være bange for – de er til gavn for os.