Et misbrug er ikke altid selvforskyldt

17 October 2021 Anders Lundtang Hansen

editorial

Hvis du tænker dig om: Hvem har egentlig lyst til at ende i et misbrug af den ene eller anden slags, hvor man kan ende med at få brug for akut døgnbehandling?

Vi er desværre gode til at romantisere musikere, der døde af stoffer, og så har vi en slumromantisk opfattelse af nogle miljøer, hvor det er “in” at gøre den slags, og hvor det næsten er på mode at gøre.

Men det har aldrig været populært at tage stoffer eller ende i en anden form for misbrug, for det bringer kun dårlig med sig for en selv og dem, der står en nær.

Man kan jo så mene, at et misbrug kræver en aktiv indsats fra ens side, mens man kan sidde og for eksempel blive syg af influenza, uden man har gjort det store for at få det til sig – og man vil jo gerne af med den sygdom.

Men et misbrug er en sygdom, som man ikke kan holde sig fra, hvis man ikke får behandling, og det kan være den akutte slags eller en anden slags behandling.

Misbruget kan droppes under de rette omstændigheder

Derfor skal man se på sådan noget med, hvad man kan skrue på at parametre for, at den givne misbruger kan komme ud af sit misbrug – når vedkommende vel at mærke af egen fri vilje er parat til at give afkald på det misbrug.

Det er sådan noget med at se på, om der er noget psykisk galt i ens liv, som der skal ændres på, så man ikke har brug for misbruget.

Måske skal man også ud af et dårligt selskab, og det kan betyde, at man er nødt til at flytte, så man bedre kan dyrke de positive forhold i ens liv.

Det er alle disse små bække, der med tiden er med til at skabe en positiv bæk.