Opnå det bedste resultat med det rette vinduespudserudstyr

28 June 2022 Niels Geckler

editorial

Det rigtige vinduespudserudstyr er nøglen til et godt og flot resultat, når du skal pudse vinduer i din bolig eller som professionel. 

Vi kender nok alle sammen situationen: Den store hovedrengøring er stort set færdig, du er ved at sætte alt grejet og rengøringsmidlerne på plads – og så dukker solen op fra bag skyerne og afslører snavs og skidt på vinduerne. Og det kan være tricky at få vinduesglasset til at blive fuldstændig pænt og rent uden striber og skygger. Der er mange huskeregler og overleverede gode råd omkring det, men i sidste ende handler det aller mest om at have det helt rigtige udstyr.

Vinduespudserudstyr

Hvordan undgår man de irriterende striber og skygger på ruden efter en vinduespudsning?  

Der er ikke meget her i livet, der er så frustrerende som at konstatere, at der er lange striber ned ad glasset efter at man har kæmpet med at få pudset vinduerne i hele huset – og måske været oppe og nede af stiger en million gange. Og når lyset falder, så det er synligt, kan man ikke undgå at se på det og være irriteret.

Hvis du vil have et tilfredsstillende resultat af din vinduespudsning er det nok skraberen, der er det vigtigste redskab. De findes i mange udformninger og størrelse, og faktisk i mere eller mindre avancerede udførsler. Det skulle man måske ikke tro, men der er faktisk noget at vælge i mellem her og du skal selvfølgelig finde det du har brug for og ikke andet. Der kan for eksempel godt være forskel på det stykke gummi, der skal sørge for at skrabe vandet af vinduerne  og nogle modeller har et roterende led på håndtaget, som kan skåne dit håndled og forebygge akavede vrid i kroppen. Det er vigtigt, hvis du skal vaske rigtigt mange vinduer. Nogle skrabere har udskiftelige hoveder.