Sørg for, at den forlorne hare ikke uddør!
At lave en forloren hare hører lidt det gamle, danske køkken til, hvor man slår op i mormors gennemtærskede kogebog for at finde den bestemte opskrift på forloren hare, som familien altid benytter.
Desværre er retten ved at forsvinde lidt ud i glemslen netop af den årsag, at den falder under kategorien ‘gammel mad’ i den forstand, at det er lidt ligesom krebinetter, millionbøf, benløse fugle og lignende, som ikke så mange mennesker laver mere mere.
Få retter har overlevet tidens tand såsom stegt flæsk med persillesovs, men forloren hare er ikke den, man finder øverst på menukortet på de fleste moderne restauranter. Det oser ikke af ‘ny nordisk’ at lave forloren hare. Den ret skal man ofte finde på værtshuse, knejper og ældre bodegaer, helst i provinsen, for stadig at få den serveret.
Det hører nok sammen med, at der er så mange traditioner forbundet med retten, at dem, der elsker den type mad, ikke ønsker de store forandringer derved; de vil endda nok kalde det helligbrøde, hvis man forsøgte at ændre for meget ved en forloren hare – og derfor ender man ved mormors gamle opskrift.
Måske er man dog nødt til at se på, hvordan man kan give sådan en ærkedansk ret en renæssance, så den ikke ender i glemslen fuldstændigt.
Og løsningen kan formentlig være at udbrede kendskabet til, at man sagtens kan lave forloren hare på forskellige måde, der kan variere i alt fra det mindre omfang af krydderier til, hvad man vælger at lave den forlorne hare af.
Man skal jo huske på, at bare fordi der findes andre variationer, så er det ikke ensbetydende med, at ens favorit måde at lave den på bliver udfaset. Den slags kan man jo selv holde højt i hævd ved at blive ved med at lave den og lære metoden videre til kommende generationer.
