Boller i karry – aftensmåltidet børnene elsker

13 January 2019 Astrid Pedersen

editorial

Går du og leder efter inspiration til et måltid, som er nemt at tilberede, og som både børn og voksne vil elske at spise til aftensmad i hverdagen? Så skulle du prøve en traditionel omgang boller i karry.

Boller i karry – nemt, velsmagende og børnevenligt

Måske husker du den søde og let krydrede duft af lune boller i karry fra din mormors køkken. Boller i karry var engang noget af det mest eksotiske, man kunne servere for familien – karry pulver var en relativt ny ting i de danske køkkener, og selv om den klassiske ret ikke har så forfærdeligt meget at gøre med det indiske køkken, er boller i karry en utroligt smagfuld ret, som kan krydres efter behag.

Boller i karry passer til de danske ganer, som ikke er så vant til de spicy smagsindtryk, som sædvanligvis kendetegner de asiatiske cuisines. Og dette gør samtidig retten utroligt børnevenlig. Langt de fleste børn elsker den bløde og runde sovs, som er krydret og mild på én og samme tid, og de lækre kødboller, som grundlæggende blot er kogte frikadeller. Serverer du boller i karry med duftende Basmati eller Jasmin ris, er retten perfekt. Du kan eventuelt vælge at supplere med et glas sød eller stærk mango chutney, som kan købes i de fleste velassorterede supermarkeder.

Nem aftensmad med boller i karry

Den helt store fordel ved boller i karry er nemheden, hvormed den smagfulde ret tilberedes. Du skal ikke bruge andet end hakket kalv og flæsk – lige som når du laver frikadeller – løg, hvedemel, mælk, æg, salt, peber, smør, æbler, karrypulver, gurkemeje, hvedemel og piskefløde. Det tager sjældent mere end en halv times tid at tilberede retten, som sagtens kan tilberedes i rigelige mængder og fryses ned i små portioner.

Du kan finde den fulde opskrift på boller i karry på dk-kogebogen.dk