Lej en minicontainer

04 March 2020 Camilla Skøtt

editorial

Uanset hvilket event, arrangement eller arbejde, du skal i gang med, er det rart at kunne komme af med affaldet på forsvarlig vis – og det kan du med en minicontainer på hjul.

Står du i spidsen for et større arrangement, eller er det måske dig, der står for at håndtere arbejdspladsens daglige affald? I mange tilfælde kan det være en fornuftig løsning at leje en minicontainer (se fx https://www.viborgrenovation.dk/containudlejning), så renovationsmedarbejderne kan tømme skraldet uden problemer.

Hvad er en minicontainer?

Ordet minicontainer leder tankerne hen på en skibscontainer af lidt mindre størrelse end normalt, men det er faktisk helt forkert. En minicontainer er en type af container, der egner sig perfekt til virksomheder og arrangementer, hvor der er mindre affaldsmængder. Containeren kan både stå indendørs og udendørs, og fordi den er udstyret med letløbende gummihjul, kan den også klemmes ind på trange placeringer. 

Når du lejer en minicontainer gennem et renovationsfirma, får du som udgangspunkt tømning med i prisen. Containeren tømmes på stedet af indsamlingsbiler, der er udviklet til formålet, og du skal derfor ikke bekymre dig om andet end selve lejen.

Hvem kan leje en minicontainer?

Overvejer du, om det overhovedet kan lade sig gøre for dig at leje en minicontainer, kan du roligt pakke spekulationerne væk – det er nemlig en mulighed for de fleste. Hvis du hører til en af nedenstående grupper, er minicontaineren ikke andet end et opkald væk:

– Private grundejere

– Grundejerforeninger

– Institutioner

– Håndværkere

– Virksomheder

Er du nysgerrig på at vide mere om forholdene og dine muligheder, så kast dig over internettet. Ved en simpel søgning finder du hurtigt ud af, om der er en udlejningsvirksomhed i dit lokalområde. Samtidig kan du undersøge, om minicontaineren faktisk er den rigtige løsning i dit tilfælde, eller om du vil have større glæde af af en anden type skraldespand; en der kan indeholde lidt mere, end minicontaineren kan.